At give uden at få igen.

K.E. Løgstrup sagde: Hver gang du er i kontakt med et andet menneske er du ansvarlig for en bid af deres skæbne. Det er ikke gengivet ordret, men meningen er god nok og ikke mindst helt tydelig.
Tænk lige baglæns i dit liv og prøv at komme i tanke om en situation, hvor dine ord eller handlinger har haft betydning for et andet menneskes skæbne. Skæbne er et stort ord, mindre kan muligvis gøre det. Måske har du sagt og gjort ting, der konkret har ændret et andet menneskes livsvej. Måske har du forladt en kone, mand eller kæreste. Måske har du bagtalt og sat rygter i gang, som fik konsekvenser for dette menneske. Måske kan du tænke tilbage på at din handling har gjort noget fantastisk for en anden. Måske skaffet en et job, givet en hjemløs en mønt uden at tænke at dette menneske nok alligevel køber en bajer for pengene, sagt noget pænt til en buschauffør eller noget helt tredie. Vi har sikkert alle "noget" på samvittigheden... Tag derfor hver dag nogle nogle minutter og tænk efter, hvad du har udsendt i dag. Mærk efter om du bliver ramt, hvis du selv var modtager af dine egne ord. Mærk efter om dine ord er ledsaget af fordomme, din egen egoisme og krav om gengæld.

Til en begyndelse

Jeg beskæftiger mig i de kommende indlæg med tanker om at være et "ordentligt" menneske.
Vi lever i en tid hvor individualismen hyldes på alle planer i vores omverden. Hvad gør det ved os at vi hele tiden skal arbejde for at hævde os selv og vores eget? Vi opfordres til at akkumulere. Til at samle sammen til os selv. Ikke de andre men os selv. Vi bliver af slørede omveje drevet ind i en strøm af egoisme og selvhævdelse, hvor vi er os selv nærmest og sanser ikke hvad der sker omkring os. Vi opdager ikke hvad vores handlinger og ord gør ved dem vi omgiver os med. Vi mister bevidstheden.