Det næste indlæg her på bloggen skulle egentlig have handlet om Machiavelli, men jeg har været lidt væk herfra og været optaget af andre ting. Til gengæld står verden ikke stille og ting sker hele tiden...
F.eks. er det vel en nogenlunde kendsgerning at Osama Bin Laden ikke længere er iblandt os. Der er sikkert også delte meninger om hvorvidt han befinder sig i himlen eller helvede, alt efter hvem man spørger. Det er netop også temaet i dette indlæg.
Når vi åbner for vores vestlige medier i disse dage kan vi høre hvordan de politiske ledere klapper hinanden på ryggen og lykønsker Obama med at han har fået aflivet terroristen over alle terrorister. Så kan han da ikke slå flere uskyldige mennesker ihjel.
Det er jeg også glad for. Altså at han ikke længere kan slå folk ihjel. Grundlæggende finder jeg det forkert at slå hinanden ihjel og uden at være særlig religiøs, kan jeg da lige henvise til punkt 5 i de nedenstående huskeregler til livet, som jo er almindeligt accepteret i vores del af verden i forbindelse med med den religiøse overbevisning, vi siger vi har.
1. Du må ikke have andre guder
2. Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
3. Du skal holde hviledagen hellig
4. Du skal ære din far og din mor
5. Du må ikke slå ihjel
6. Du må ikke bryde ægteskabet
7. Du må ikke stjæle
8. Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
9. Du må ikke begære din næstes hus
10. Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Med ovenstående i tankerne går vi nu et skridt videre og kigger lidt på det etiske og moralske i at udføre et drab som det på Bin Laden.
Hvis man spørger en Amerikaner om hvem der er han/hendes politiske leder vil de fleste svare Obama.
Spørger man en Dansker vil svaret være, også selv om jeg ikke bryder mig om det, Lars Lykke Rasmussen.
En Tysker vil sige Tante Merkel osv...
Er man muslim ser det ofte ud til at religion og politik hænger noget tættere sammen, end vi er vant til i vores samfund. Men sådan har de nu engang valgt at deres verden skal hænge sammen. Det står vel ethvert samfund frit for at organisere sig som det finder bedst. Der er ihvertfald ikke nogen der skal komme og fortælle os hvordan vi skal gøre...Det styrer vi HELT selv!
Således vil der være en anseelig mængde personer der opfattede Bin Laden som deres politiske leder, nøjagtig på samme plan som vi gør det med vores politiske ledere.
Det internationale samfund har nu med deres lykønskninger til Obama og co. legaliseret at det er i orden at gå direkte efter at likvidere andre befolkningsgruppers politiske ledere, når vi ikke finder deres ageren i orden længere.
Så er det vel også i orden at Lars Lykke får en kugle for panden hvis muligheden opstår for politiske modstandere, eller Obama, eller Merkel osv... Det har vi jo lige vedtaget....Eller hvad?
Eller har vi bare lige gjort os til herre over hvem der fortjener at leve og hvem der ikke gør? Hvad er kriteriet for at leve, hvad er kriteriet for at dø?
Hvem er det nu der sætter reglerne? Gælder reglerne kun for nogen og nogle andre regler for "dem vi ikke kan lide"?
Her må vi se helt se bort fra de praktiske hændelser med flyvere ind i højhuse. Vi må se bort fra den løgnagtige irakkrig. Vi må se bort fra at vesten forsynede mudjahidinerne i Afganistan med våben og alle mulige andre historiske hændelser/forbrydelser og ALENE kigge på etikken.
Det er den der er i fokus her.
Når vi bevæger os den vej, er sagerne ikke længere så sort/hvide. Det handler ikke længere om vores egne egoer og vores behov for hævn og hævdelse af vores egne værdier. Det handler om hvad vi som mennesker har af ansvar over for andre mennesker uanset deres overbevisning. Hvis det femte bud overhovedet har den betydning vi officielt tillægger det, er vi på alvorligt gale veje med etikken omkring drabet på Bin Laden.
Jeg synes det ville være på sin plads at tage netop den samtale rundt om middagsbordene, inden vi kritikløst kaster os ud i jubelscener over nogens død overhovedet.
Til slut skal jeg fastslå, hvis nogen ikke har forstået teksten og stadig måtte være i tvivl, at jeg på ingen måde sympatiserer med Bin Ladens handlinger. Jeg sympatiserer heller ikke med nogen af de handlinger, som "min" del af verden over en lang historisk periode har udført, så andre grupper kun synes at terror var eneste mulige svar på tiltale.
tirsdag den 3. maj 2011
tirsdag den 5. april 2011
Thomas Hobbes har fødelsdag i dag.
Samfundsfilosoffen Thomas Hobbes har fødselsdag i dag.
Han er godt nok ikke til stede for han døde i 1679.
Ikke desto mindre har han været en stor inspiration for statsledere for et par århundreder siden. Han er det sikkert stadig for nogle, hvis de har en lille afrikansk diktator gemt i maven et sted.
Hobbes filosoferede om overgangen fra naturtilstand til ordnet samfund.
Han beskrev hvor frygteligt det var at leve i naturtilstand uden love og regler og talte for at man skulle underkaste sig en suveræn leder, for kun derved kunne man redde livet og opretholde en anstændig tilværelse. Hobbes var en velset gæst hos samfundets magtfulde, da hans filosofi passede ganske fint ind i datidens billede af, hvad der skulle til for at drive en stat.
Her kommer lidt hovedlinier i Hobbes filosofi. Det er ganske underholdende læsning. :-)
Hobbes har i sin filosofi især fokuseret på den politiske statslære. Hans primære udgangspunkt for denne statsfilosofi er hans menneskesyn. Hobbes definerer mennesket som et naturvæsen og ikke et samfundsvæsen. Derved modsætter han sig Aristoteles’ tankegang om, at mennesket er et Zoon Politikon (et samfundsvæsen).
Hobbes har lige som Niccolo Machiavelli et pessimistisk menneskesyn. De mener begge, at mennesket har egoistiske tilbøjeligheder, dvs. er selvinteresseret og at det er mest tilbøjeligt til at følge lidenskabens love. Det er i lyset af denne pessimistiske antropologi, at Hobbes ser mennesket befinde sig i en konstant kamp om overlevelse. Lidenskabens love er blandt andet stolthed, partiskhed og hævn. Når mennesket lever afskåret fra et samfund eller uden for det, befinder det sig i det Hobbes kalder naturtilstanden og er mest tilbøjeligt til at følge dets lidenskab. Det fører til alles krig mod alle og et uhumsk, dyrisk, fattigt og kortvarigt liv. I naturtilstanden, hvor den suveræne magt er fraværende, vil de ødelægge hinanden og kun være til skade for sig selv. Det er ifølge Hobbes konsekvensen af menneskets natur. For at komme ud af denne naturtilstand udtænker fornuften naturlovene, der er logisk funderede forskrifter og derfor kan opretholde livet bedst muligt for alle i samfundet. Der er hovedsageligt tre årsager til, at mennesket strides: Rivalisering, usikkerhed og stræben efter ære. Mennesket er et egennyttigt væsen og derved forfængeligt, og det vil ikke indrømme, at andre er klogere end det selv. Mennesker vil opnå en såkaldt fjendestatus, hvis de stræber efter samme mål og kun én kan opnå det. Det fører til en umiddelbar ødelæggelse eller undertrykkelse af den anden. Uden denne overordnede magt, ville mennesket leve i stadig frygt og være ude af stand til at opnå lykke.
Hobbes mener også, at mennesket ud over de lidenskabelige love også har fornuftens love som: Retfærdighed, billighed, sømmelighed og barmhjertighed. Det er ved at følge disse love, at det vil være muligt for os at leve i et samfund, hvor vi undertrykker vores lidenskaber og eliminerer de dagens stridigheder og uenigheder. Ifølge Hobbes er selv det værst tænkelige samfund bedre end den oprindelige naturtilstand, fordi samfundet i sin form har en overordnet magt, der forener styrker og skaber en fælles tryghed for alle. For at mennesket skal kunne leve i et samfund, skal det indgå en samfundspagt, så individet opgiver sin frihed og forpligter sig til at adlyde suverænen for derved at opnå tryghed. Hobbes mener, at mennesket accepterer disse omstændigheder, fordi det har indset, at det kun kan leve i tryghed ved at leve i en sådan samfundsform. Mennesket følger her udelukkende fornuftens love og vælger at leve i samfundet, da frygten for at blive straffet af suverænen og frygten for døden undertrykker de følelsernes love. Det er altså frygten, der afholder mennesket fra at overtræde samfundets regler og orden.
En hersker kan afsættes på to måder: Den ene hvis magthaveren ikke kan opretholde tryghed, for så ender det i naturtilstanden. Den anden hvis en borger er dødsdømt, og hans liv er i fare og følger selvopretholdelsesdriften. Den er menneskets naturret til at holde sig i live. Så snart mennesket er uden stat, er der intet, der er rigtigt eller forkert, godt eller ondt. Så kan menneskets naturret risikere at blive krænket.
Niccolo Machiavelli som er nævnt i begyndelsen var en anden politisk filosof som også funderede over begrebet statsdannelse. Ham kigger vi lidt på i morgen, når han nu er taget frem også.
Han er godt nok ikke til stede for han døde i 1679.
Ikke desto mindre har han været en stor inspiration for statsledere for et par århundreder siden. Han er det sikkert stadig for nogle, hvis de har en lille afrikansk diktator gemt i maven et sted.
Hobbes filosoferede om overgangen fra naturtilstand til ordnet samfund.
Han beskrev hvor frygteligt det var at leve i naturtilstand uden love og regler og talte for at man skulle underkaste sig en suveræn leder, for kun derved kunne man redde livet og opretholde en anstændig tilværelse. Hobbes var en velset gæst hos samfundets magtfulde, da hans filosofi passede ganske fint ind i datidens billede af, hvad der skulle til for at drive en stat.
Her kommer lidt hovedlinier i Hobbes filosofi. Det er ganske underholdende læsning. :-)
Hobbes har i sin filosofi især fokuseret på den politiske statslære. Hans primære udgangspunkt for denne statsfilosofi er hans menneskesyn. Hobbes definerer mennesket som et naturvæsen og ikke et samfundsvæsen. Derved modsætter han sig Aristoteles’ tankegang om, at mennesket er et Zoon Politikon (et samfundsvæsen).
Hobbes har lige som Niccolo Machiavelli et pessimistisk menneskesyn. De mener begge, at mennesket har egoistiske tilbøjeligheder, dvs. er selvinteresseret og at det er mest tilbøjeligt til at følge lidenskabens love. Det er i lyset af denne pessimistiske antropologi, at Hobbes ser mennesket befinde sig i en konstant kamp om overlevelse. Lidenskabens love er blandt andet stolthed, partiskhed og hævn. Når mennesket lever afskåret fra et samfund eller uden for det, befinder det sig i det Hobbes kalder naturtilstanden og er mest tilbøjeligt til at følge dets lidenskab. Det fører til alles krig mod alle og et uhumsk, dyrisk, fattigt og kortvarigt liv. I naturtilstanden, hvor den suveræne magt er fraværende, vil de ødelægge hinanden og kun være til skade for sig selv. Det er ifølge Hobbes konsekvensen af menneskets natur. For at komme ud af denne naturtilstand udtænker fornuften naturlovene, der er logisk funderede forskrifter og derfor kan opretholde livet bedst muligt for alle i samfundet. Der er hovedsageligt tre årsager til, at mennesket strides: Rivalisering, usikkerhed og stræben efter ære. Mennesket er et egennyttigt væsen og derved forfængeligt, og det vil ikke indrømme, at andre er klogere end det selv. Mennesker vil opnå en såkaldt fjendestatus, hvis de stræber efter samme mål og kun én kan opnå det. Det fører til en umiddelbar ødelæggelse eller undertrykkelse af den anden. Uden denne overordnede magt, ville mennesket leve i stadig frygt og være ude af stand til at opnå lykke.
Hobbes mener også, at mennesket ud over de lidenskabelige love også har fornuftens love som: Retfærdighed, billighed, sømmelighed og barmhjertighed. Det er ved at følge disse love, at det vil være muligt for os at leve i et samfund, hvor vi undertrykker vores lidenskaber og eliminerer de dagens stridigheder og uenigheder. Ifølge Hobbes er selv det værst tænkelige samfund bedre end den oprindelige naturtilstand, fordi samfundet i sin form har en overordnet magt, der forener styrker og skaber en fælles tryghed for alle. For at mennesket skal kunne leve i et samfund, skal det indgå en samfundspagt, så individet opgiver sin frihed og forpligter sig til at adlyde suverænen for derved at opnå tryghed. Hobbes mener, at mennesket accepterer disse omstændigheder, fordi det har indset, at det kun kan leve i tryghed ved at leve i en sådan samfundsform. Mennesket følger her udelukkende fornuftens love og vælger at leve i samfundet, da frygten for at blive straffet af suverænen og frygten for døden undertrykker de følelsernes love. Det er altså frygten, der afholder mennesket fra at overtræde samfundets regler og orden.
En hersker kan afsættes på to måder: Den ene hvis magthaveren ikke kan opretholde tryghed, for så ender det i naturtilstanden. Den anden hvis en borger er dødsdømt, og hans liv er i fare og følger selvopretholdelsesdriften. Den er menneskets naturret til at holde sig i live. Så snart mennesket er uden stat, er der intet, der er rigtigt eller forkert, godt eller ondt. Så kan menneskets naturret risikere at blive krænket.
Niccolo Machiavelli som er nævnt i begyndelsen var en anden politisk filosof som også funderede over begrebet statsdannelse. Ham kigger vi lidt på i morgen, når han nu er taget frem også.
mandag den 4. april 2011
Først lidt politisk snak...
Jeg læser aviser. Ikke papiraviser, det er simpelthen for besværligt for mig. Men internetaviserne, dem læser jeg. Jeg har nok en enkelt favorit, men jeg skimmer dagligt de fleste igennem. Til tider falder jeg over artikler som gør større indtryk end andre. Dagens indtryk kom i dag fra Information. Den gamle skarpe journalist Georg Metz nyder jeg at læse, fordi han er så god til at formidle budskabet soleklart og uden omsvøb. Jeg lægger heller ikke skjul på at jeg nyder at læse hans indlæg, fordi jeg er længere til venstre end til højre. Ihvertfald som det politiske land har ligget de sidste 10 år.
Artiklen kan du selv lige læse her:
http://www.information.dk/264331
Hvorfor er det så lige relevant at anbringe det her i bloggen.
Fordi det handler om egoisme, løgn, selvcentrering og ansvarsfralæggelse.
Georg Metz opremser en lang række politiske hændelser som de fleste måske allerede har glemt forlængst, fordi mediestrømmen er så massiv dagligt. Men mange bække små... Det tegner desværre også et tydeligt billede af hvilke kræfter, der fra oven former vores samfund i disse år. Hvilke værdier er det som de styrende elementer lægger for dagen. Vor regering hylder jo det private initiativ. Staten skal kun i begrænset omfang være ansvarlig for samfundsdriften. Vi skal selv tage ansvar. Det er såmænd også grundlæggende en fin tanke, for ansvar handler jo ikke blot om en selv, men i sandhed også om naboen og alle de andre. Vi er grundlæggende ansvarlige for hinanden. ALLESAMMEN! Så her er det desværre at filmen knækker, for en del af dem, som tegner samfundet. Når Metz opremser alle de "dårlige" sager handler de jo i høj grad om at mele egen kage og lægge røgslør ud så ingen rigtig kan se hvad der foregår. At lyve når det passer bedst, for det meste gradbøje love, regler og altid sandheden i "den gode sags tjeneste", som i øvrigt også er defineret af et administrativt og menneskefjernt system. Desværre skaber det en tendens nedad til. Nemlig at det er sådan man gør...for det gør de andre jo også. En slags misforstået selvretfærdighed. Det bliver legalt at snyde, lyve og bedrage. Det bliver en usund del af vores hverdag at man lige kan stikke en nødløgn, fordi det er mest bekvemt og fordi man har fået problemer med at være ærlig. På den måde tager vi hverken ansvar for os selv eller hinanden. K.E Løgstrup som jeg nævnte i et tidligere indlæg, ville vende sig i graven hvis han kunne mærke hvordan vi agerer overfor hinanden i dag. Også den antroposofiske filosof Oskar Borgman må have problemer med den adfærd, der nu er ved at blive den gængse måde at agere på.
Hør lige lidt mere om ham her i "Eksistens" på P1.
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2006/08/21105547.htm
Jeg er også kun et menneske med de muligheder og måske begrænsninger det indebærer. Potentialet er nok lidt uklart, men der er kun en måde at afsøge det på. Ved at tænke og erkende sig selv. Det er det som skaber den sunde udvikling. Være opmærksom på at alt hvad vi gør og siger, har en effekt på andre. På godt og ondt. Når vi handler griber vi ind i andre menneskers liv. Vi bliver en del af hinanden.Det er uundgåeligt.
Spørgsmålet til DIG er så? Vil du være en del af os andre på godt eller på ondt? Jeg er ikke i tvivl og jeg må arbejde med det. Hver dag! Det føles godt. :-)
Artiklen kan du selv lige læse her:
http://www.information.dk/264331
Hvorfor er det så lige relevant at anbringe det her i bloggen.
Fordi det handler om egoisme, løgn, selvcentrering og ansvarsfralæggelse.
Georg Metz opremser en lang række politiske hændelser som de fleste måske allerede har glemt forlængst, fordi mediestrømmen er så massiv dagligt. Men mange bække små... Det tegner desværre også et tydeligt billede af hvilke kræfter, der fra oven former vores samfund i disse år. Hvilke værdier er det som de styrende elementer lægger for dagen. Vor regering hylder jo det private initiativ. Staten skal kun i begrænset omfang være ansvarlig for samfundsdriften. Vi skal selv tage ansvar. Det er såmænd også grundlæggende en fin tanke, for ansvar handler jo ikke blot om en selv, men i sandhed også om naboen og alle de andre. Vi er grundlæggende ansvarlige for hinanden. ALLESAMMEN! Så her er det desværre at filmen knækker, for en del af dem, som tegner samfundet. Når Metz opremser alle de "dårlige" sager handler de jo i høj grad om at mele egen kage og lægge røgslør ud så ingen rigtig kan se hvad der foregår. At lyve når det passer bedst, for det meste gradbøje love, regler og altid sandheden i "den gode sags tjeneste", som i øvrigt også er defineret af et administrativt og menneskefjernt system. Desværre skaber det en tendens nedad til. Nemlig at det er sådan man gør...for det gør de andre jo også. En slags misforstået selvretfærdighed. Det bliver legalt at snyde, lyve og bedrage. Det bliver en usund del af vores hverdag at man lige kan stikke en nødløgn, fordi det er mest bekvemt og fordi man har fået problemer med at være ærlig. På den måde tager vi hverken ansvar for os selv eller hinanden. K.E Løgstrup som jeg nævnte i et tidligere indlæg, ville vende sig i graven hvis han kunne mærke hvordan vi agerer overfor hinanden i dag. Også den antroposofiske filosof Oskar Borgman må have problemer med den adfærd, der nu er ved at blive den gængse måde at agere på.
Hør lige lidt mere om ham her i "Eksistens" på P1.
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2006/08/21105547.htm
Jeg er også kun et menneske med de muligheder og måske begrænsninger det indebærer. Potentialet er nok lidt uklart, men der er kun en måde at afsøge det på. Ved at tænke og erkende sig selv. Det er det som skaber den sunde udvikling. Være opmærksom på at alt hvad vi gør og siger, har en effekt på andre. På godt og ondt. Når vi handler griber vi ind i andre menneskers liv. Vi bliver en del af hinanden.Det er uundgåeligt.
Spørgsmålet til DIG er så? Vil du være en del af os andre på godt eller på ondt? Jeg er ikke i tvivl og jeg må arbejde med det. Hver dag! Det føles godt. :-)
torsdag den 31. marts 2011
At give uden at få igen.
K.E. Løgstrup sagde: Hver gang du er i kontakt med et andet menneske er du ansvarlig for en bid af deres skæbne. Det er ikke gengivet ordret, men meningen er god nok og ikke mindst helt tydelig.
Tænk lige baglæns i dit liv og prøv at komme i tanke om en situation, hvor dine ord eller handlinger har haft betydning for et andet menneskes skæbne. Skæbne er et stort ord, mindre kan muligvis gøre det. Måske har du sagt og gjort ting, der konkret har ændret et andet menneskes livsvej. Måske har du forladt en kone, mand eller kæreste. Måske har du bagtalt og sat rygter i gang, som fik konsekvenser for dette menneske. Måske kan du tænke tilbage på at din handling har gjort noget fantastisk for en anden. Måske skaffet en et job, givet en hjemløs en mønt uden at tænke at dette menneske nok alligevel køber en bajer for pengene, sagt noget pænt til en buschauffør eller noget helt tredie. Vi har sikkert alle "noget" på samvittigheden... Tag derfor hver dag nogle nogle minutter og tænk efter, hvad du har udsendt i dag. Mærk efter om du bliver ramt, hvis du selv var modtager af dine egne ord. Mærk efter om dine ord er ledsaget af fordomme, din egen egoisme og krav om gengæld.
Tænk lige baglæns i dit liv og prøv at komme i tanke om en situation, hvor dine ord eller handlinger har haft betydning for et andet menneskes skæbne. Skæbne er et stort ord, mindre kan muligvis gøre det. Måske har du sagt og gjort ting, der konkret har ændret et andet menneskes livsvej. Måske har du forladt en kone, mand eller kæreste. Måske har du bagtalt og sat rygter i gang, som fik konsekvenser for dette menneske. Måske kan du tænke tilbage på at din handling har gjort noget fantastisk for en anden. Måske skaffet en et job, givet en hjemløs en mønt uden at tænke at dette menneske nok alligevel køber en bajer for pengene, sagt noget pænt til en buschauffør eller noget helt tredie. Vi har sikkert alle "noget" på samvittigheden... Tag derfor hver dag nogle nogle minutter og tænk efter, hvad du har udsendt i dag. Mærk efter om du bliver ramt, hvis du selv var modtager af dine egne ord. Mærk efter om dine ord er ledsaget af fordomme, din egen egoisme og krav om gengæld.
tirsdag den 29. marts 2011
Til en begyndelse
Jeg beskæftiger mig i de kommende indlæg med tanker om at være et "ordentligt" menneske.
Vi lever i en tid hvor individualismen hyldes på alle planer i vores omverden. Hvad gør det ved os at vi hele tiden skal arbejde for at hævde os selv og vores eget? Vi opfordres til at akkumulere. Til at samle sammen til os selv. Ikke de andre men os selv. Vi bliver af slørede omveje drevet ind i en strøm af egoisme og selvhævdelse, hvor vi er os selv nærmest og sanser ikke hvad der sker omkring os. Vi opdager ikke hvad vores handlinger og ord gør ved dem vi omgiver os med. Vi mister bevidstheden.
Vi lever i en tid hvor individualismen hyldes på alle planer i vores omverden. Hvad gør det ved os at vi hele tiden skal arbejde for at hævde os selv og vores eget? Vi opfordres til at akkumulere. Til at samle sammen til os selv. Ikke de andre men os selv. Vi bliver af slørede omveje drevet ind i en strøm af egoisme og selvhævdelse, hvor vi er os selv nærmest og sanser ikke hvad der sker omkring os. Vi opdager ikke hvad vores handlinger og ord gør ved dem vi omgiver os med. Vi mister bevidstheden.
Abonner på:
Indlæg (Atom)